Eksempel på sektionsblog layout (FAQ sektion)

2014 07 03

3. juli 2014

 

Sygestatus:

Idag er det så Arthur og Magnus der er syge. Kristina er på 2. dag privat sygeplejerske for sine børn og Martin er sygepasser på Magnus.

 

Efter morgenmaden gik vi andre over i Parken. Her afprøvede igen Star Wars og Buss Lightyear. Det er allerede ved at være godt varmt, der er lovet over 28 grader i skyggen. Så vi har aftalt at holde siesta på hotellet. 

 

Rasmus, Mads og Axel

Tre drenge klar til disneyland.

 

Rasmus og Kamille

Rasmus, Kamille, Axel og Caspar klar til det store skydespil i Buzz Lightyear.

 

Malene

Malene forand de flotte kulisser omkring en af rutsjebanerne.

 

Lone og Malene

Lone og Malene foran spøgelseshuset.

 

 

Formiddagen sluttede af i spøgelseshuset og endnu en tur i Rutsjebanen Big Thunder Mountain, en rigtig god rutsjebane.

 

På vej tilbage til hotellet blev der indkøbt frokost som henholdsvis blev indtaget på stedet eller taget med tilbage på hotellet. Lige nu hersker der en lidt mat stenning, men jeg tror at alle er fit til kl. 1600 hvor vi igen går over i Disney Studios.

 

Mads og Malene

Mads og Malene nyder udsigten over Lake Disney.

 

 

Vi mødtes alle i vestibulen kl. 1600. Det vil sige Arthur og Kristina præsterede lige tilstedeværelse i et par min. , så var Arthur lige så bleg som det hvideste hvid. Han ville meget gerne med os over i Disney Studio, men kræfterne holdt ikke til det. Arthur var fuldstændig knust. Magnus havde heldigvis overstået hans dårligdom.

 

Vi andre gik i Disney Studio. Malene og Caspar blev udset til at hente vand og is på vores voucher. Hver eftermiddag kunne vi frit hente soft drink og en valgfri kage til hver, det var en del af vores madbilletter.

 

Vi ander styrede mod Disney Junior. Her var den næste forestilling kl. 1730. Axel, Mads og Michael fandt en biograf hvor de viste klip fra en række forskellige film klassiker. Her handlede det om at vise hvilken magi man kunne lave på film. Bl.a. så de Titanic, Star Wars, Den gode den onde og den grusomme og gøg og gokke. Det var rigtig spændende. Malene og Caspar kom så lige med 12 is, så der var nogle der fik 2 is og nogle der blev givet væk. Laura, Rasmus, Magnus, Kamille, Martin og Lone var inde og se Disney Junior. Her bandt en fortæller historier om bl.a. Disney club hus, Handy Mandy, De små Einsteins sammen. Figurene var 1 m. høje dukker hvor dukkeføren var under gulvplan, rigtig godt. Selv Laura kunne genkende figurerne fra TV derhjemme, hun sad helt stille med åben mund.

 

Efter dette gik vi videre og de hard core, Rasmus, Malene, Axel, Mads, Martin, Kamille, Caspar var inde i en rutchebane. Der skulle vise sig at sparke røv, som det hed sig da de kom ud. Dette til Rasmus´og Axels meget store fornøjelse. Malene og Mads sagde senere at dette var den absolut bedste forlystelse og den bedste rutchebane de nogen sinde har prøvet. Den hedder forøvrigt Aerosmith. Deres musik var med publikum hele vejen for fuld udblæsning.

 

Vi andre gik videre i parken. Magnus og Michael var på en tur " behind the scene " , hvor de så forskellige kulisser og set up til filmoptagelser.  Der var en scene hvor der var ild i en tankvogn og det regnede og der kom pludselig en kæmpe flodbølge. Magnus sad yderst så han kunne tydligt mærke varmen fra ilden.

 

Mens Laura og Lone stod og ventede på Magnus og Michael kom en ikke så hard core Kamille, hun havde fået kolde fødder m.h.t. Aerosmith rutsjebanen. Da vi alle var samlet igen gik vi videre til vores spisested. Chigaro steak house. Da sulten var slukket gik Lone og Laura tilbage til hotellet. Inden vi var nået 10 væk fra spisestedet sov Laura kl. var da også 2015. 

 

Lone spiser

Lone, Michael og Mads - vi venter på maden.

 

Magmus og Malene

Magnus og Malene i Chicago Steak House.

 

Sejlads

Så skal drengene ud at sejle på Lake Disney.

 

De andre gik en tur op til Disney Lake hvor man kunne sejle i forskellige vand cykler. Efterfølgende gik de over i Disneyland Parken. Der skulle efter sigende være fyrværkeri og laser show.

 

Malene kom tilbage til hotellet ved 21 tiden, hun er stadig ikke helt frisk efter hendes mave onde. Det har været rigtig træls for os, at vi har været ramt af så volsomt diarre og opkastninger. Dog har det ikke helt ødelagt en super fantastisk tur, vi gør det alle meget gerne igen uden diarre.

Axel og Malene

Selv om Malene blev dårlig igen efter aftensmaden, havde hun en god dag.

 

 

Inden det var tid til det afsluttende fyrværkeri og lysshow, var der tid til endnu en tur i et par forlystelser, Buzz Lightyear og StarTours. Da kl. nærmede sig 22:40, gik vi over mod eventyrslottet . Kl 23:00 startede det mest fantastiske lysshow man kan forestille sig med eventyrslottet som kulisse. Her blev der ikke sparet på effekterne. Eventyrslottet skiftede hele tiden karakter ved hjælp af forskellige former for lys. Det hele suppleret af fyrværkeri og flammekastere, der var så kraftige at selv om vi stod 200 meter fra dem, kunne vi mærke varmen når de var tændt. Der var også springvand som spang i takt til musikken fra en lang række af Disneys mange tegnefilm. Efter 20 min. var det slut. Det var nu tid at gå tilbage til vores hotel. Vi var alle trætte efter en varm, men rigtig dejlig dag.

 

griner

Grineflip?

 

Mens vi venter

Mens vi venter  . . . . 

 

Eventyrslottet

Eventyrslottet, mens vi venter på showet skal starte.