1. USA 2008

2014 SEP 04

4. september 2014

2014 07 03

Torsdag 3. juli 2014

16 august

Lørdag 16. august 2008

Så går det hjemad!

Efter 17 dejlige dage her i Guds eget land er det slut og vi skal hjem igen. Lige nu sidder vi i Lufthavnen i Atlanta, kl er 17.00, vi skal flyve herfra kl. 17.40.

Turen hertil ar gået lige efter planen. Vi havde booket en lufthavns shuttle som hentede os på hotellet kl 04.45 i morges! Så vi skulle tidligt op i dag! Det gik nu fint, vi gik jo tidligt i seng i går.

Bilen var der til tiden, og efter at vi havde været forbi 2 andre hoteller for at hente andre der skulle i lufthavnen, gik det derudad. Det tog ikke mere end 25 min. Vi var heldigvis i god tid. Der var MEGA kø for at checke ind, køen begyndte bag ved 100 meter skoven. Lone var sikker på at vi ikke ville nå det. Men det gjorde vi! Kun lige.

Turen hertil Atlanta tog ca. 4 timer. Nu er det ved at være boarding tid, og forude venter 10 timers flyvning! Det skal bare overståes.

Når vi lander i København, skal vi med toget mod Randers, og forventer at være hjemme søndag eftermiddag (DK tid).

På det tidspunkt har vi også rejst i 23 timer.

Michael skrive dagbog

Michael skrive dagbog i lufthavnen i Atlanta.

15 august

Fredag d. 15. August

I dag er den sidste dag i San Francisko. Vi stod op kl. 0800 og fik morgenmad. Derefter gik vi ud for at finde Cabel caren, den skulle vi prøve. Det var let, den startede kun 2 gader fra hotellet. Vi kørte fra endestation til endeatadition, en meget spændende tur. Vi gik en tur op på Union Square. Der var en udstilling af malerier og skulpturer. Der var også en lille Cafe/bar hvor vi sad og fik en øl. Det var rigtig dejligt. Derefter gik vi til China Town. China Town i San Fransisco som er den største asiatiske bydel uden for Asien, var fyldt med små butikker med at fra tøj, mærkelig mad til legetøj. Der var mange spændende ting, men det var meget de samme ting de havde i de enkelte butikker. Der var også her masser af mennesker på gaden, men dejlig stemning i alt sit "kaos".

Efter at vi havde slentret lidt rundt i China Town, tog vi igen Cabel Caren, og stod af ved Lomberrt Street. Det var en rigtig spændende tur, op og ned gik det, når vi var oppe var der rigtig god udsigt ud over byen ned mod bugten.

Herefter gik vi tilbage til hotellet for lige at vende. Efterfølgende gik vi igen ned på Fishermanns Wraft for at købe de sidste ting ind. Vi spottede et meget stort Krydstogtskib, det skulle lige efterses. Flot var det.

Tilbage på hotellet pakkede vi, vi skal jo op og afsted kl. 0415 i morgen tidlig!!!!!!!!!!!!!!!

Aftensmaden indtog vi i et steak hous i nærheden af hotellet. Kl. 2100 lå vi i sengen og prøvede at sove. Jeg ved ikke hvorfor vi ikke kunne finde ro, men vi skulle jo tidligt op og der var vist en fest igang et sted. Sovet fik vi nu lidt.

 

Så vender de lige vognen! Endestationen hvor vognene bliver vendt manuelt 
Lone i Cablecar  Lone i Cablecaren, det er styrmanden der står i midten.
Michael Nyder den lokale øl! Michael nyder en øl på Union Square 
Michael i China Town  China Town
Lone i San Fransisco  Lone på Lombard Street

14 august

Torsdag 14. august 2008

Golden Gate
Golden Gate var indhylet i tåge.

I dag har vi været ude at cykle her i San Fransisco. Efter morgenmaden, som vi spiste på hotellet, gik vi ned på havneområdet for at leje cykler. Vi fik en grundig instruktion i hvor vi kunne cykle, fik cyklerne justeret ind, så de passede os, og så var det ellers afsted mod Golden Gate! Vi kørte langs med havneområdet hvor der på meget af turen hen mod broen, var stier vi kunne køre på, så vi slap for at køre mellem bilerne. Det er helt tydeligt at her cykler mange flere end vi har set i andre amerikanske byer, også de lokale. Der er også cykelstier flere steder. I San Diego har vi praktisk talt ikke set cykelister. Man kan leje cykler dernede, med der er ingen lokale der cykler! Vi kunne også se at mange af de turister der havde lejet cykel her i San Fransisco, ikke havde samme rutine i at cykle, som vi har i Danmark.

Desværre var der meget tåget ud over vandet, og specielt omkring Golden Gate. Vi skulle meget tæt på før vi kunne se den, og ikke på noget tidspunkt kunne vi se hele broen. Da vi kørte over den her fra San Fransisco siden, kunne vi ikke se ned til vandet, eller toppen af tårnene da vi kørte under dem. Så snart vi kom over på den anden side, var tågen væk og vi kørte ned i Sausalito. Det havde været kold at cykle over broen, men her på den anden side var det dejligt lunt. Her var der rigtig flot. Der ligger de flotteste villaer op at bjergskråningen. Der var flot udsigt over mod San Fransisco og Angel Island. Vi havde snakket om at vi skulle op i noget der hedder Old Mill Park, men Lone har lidt svært ved at få luft når hun skal anstrenge sig, og det går meget op og ned herover.

Vi fik en is, og vente cyklerne for at køre tilbage igen. Vi fik dog kørt 28 km ialt den dag.

Der var mindst lige så koldt på broen på vej tilbage, men så snart vi kom i land igen, var vejret fint. Vi kørte igennem Presidio park, og kom bl.a. forbi en militær kirkegård. Da vi kom ned på havneområdet igen, holdt vi en lille pause på et sted hvor der der var rigtig flot udsigt ud over havneområdet.

Inde ved Fisherman's Wharf igen, kørte vi lige forbi Pier 33, hvorfra vi skal med båden i aften for at komme til Alcatraz. Vi fik bevis for at det er godt vi havde bestilt biletter hjemmefra. Første ledige tur er på tirsdag!

 

Lone på Golden GAte  Lone på vej over Golden Gate!
 Flotte vilaer Der ligger nogle rigtig flotte huse på Nord siden. som har  en fantastisk udsigt ind over San Fransisco.
 Michael Michael med cykler, på vejen tilbage over Golden Gate skal vi lige op over bakken i baggrunden!
 Lille hus! Neden for Golden Gate på den nordlige side ligger der et lille hus, hvad mon det har været brugt til ?
 Lone holder pause Lone holder en pause. opkørslen til Golden Gate er i baggrunden.
 Lone studerer gravsten Lone kikker på gravsten på Presidio militære kirkegård.

Alcatraz

Så har vi været på Alcatraz.

Læs mere: 14 august