2011_juli_19

Tirsdag 19. juli 2011

Kona, Big Island, Hawaii

I dag skulle vi ud og snorkle!

Snorkling

Vi skulle møde op i en lille havn, ca 7 km syd for vores hotel. Vi skulle være der kl. 0745. Vi var der i god tid. Det var et forholdsvis lille sted. Rammerne her var beskedne i forhold til mange andre amerikanske forhold. Der kom mange mennesker. Vi blev registreret, skulle skrive under på, at vi ikke havde dårlig ryg og lign.

Efterhånden blev folk kaldt frem, og blev trukket med ned til forskellige både. Til sidst var det vores tur. Vi var 12 personer og 2 besætningsmedlemmer. Vi gik ned til en stor gummibåd. I første omgang troede vi, at vi kun skulle i den, for at blive sejlet ud til en større båd. Men gummibåden, var båden for vores tur!

 Det er ikke lige denne båd vi var med, men en magen til.

Det startede stille og roligt - ud af havnen.

Men så blev der ellers skruet op for gassen på de to store Honda 250 Hk påhængsmotorer. Over 40 km/timen gik det, med os siddende på kanten af båden - det var fedt! Ja ja, Michael alle skreg da vi surfede på bølgerne.

Vores to besætningsmedlemmer var 2 fyrer midt i tyverne. De var rigtig dygtige, styrmanden havde virkelig styr på hans båd.

Vi sejlede ned mod det første snorklingssted - det tog ca. 25 min, 10 miles.  Inden vi kom helt derned, var vi inde i en Sea Cave. Det var lidt vildt. Han sejlede med fuldt kraft hen mod nogle klipper. Først da vi stort set var der, tog han farten af og bremsede op. Så kunne vi se at der var en stor åbning i klippen, en stor hule, som vi sejlede ind i. Det var helt vildt. På det her tidspunkt var Lone ved at slappe af. I starten var hun ikke helt tryg ved turen. Men det gik også stærkt, lidt som at køre i rutchebane!

Vi kom ned til en lille bugt, her var vores første snorklingsområde. Der svømmede delfiner rundt inde i bugten. Men vi fik strænge instrukser om at vi ikke måtte svømme hen til dem. Delfinerne brugte bugten til at sove i om dagen, og de brød sig ikke om at blive forstyrret!

Ud over at vi skulle holde os fra delfinerne, måtte vi ikke svømme ned på bunden, vi måtte ikke gå i land, og vi måtte ikke rører ved de mange koraler som var i vandet.

Vi fik udleveret maske, snorkel og svømmefødder, og så var det bare i baljen. Det var skønt. Vandet var nok 30 grader. Fuldstændig klart. Bunden fyldt med koraler i de mest fantastiske former og farver.

Der var også masse af fisk. I alle regnbuens farver. Det var som at kikke ind i et flot akvarie!

Her er vi i vandet. Lone havde ikke lyst til at snorkle. Så hun nøjes med at bade i det dejlige vand.

 

Efter en god halv time blev vi kaldt op. Vi fik lidt at drikke, og lidt chips og noget frugt.

Så sejlede vi hen til næste sted. Det var en anden ligge bugt. Her var der et mindesmærke for Kaptajn Cook som var ham der opdagede Hawaii for 300 år siden. Har var reglene de samme, oplevelsen, mad, at snorkle lige så stor som det første sted.

Mindes mærket for kaptajn Cook.

Det er svært at se det, men det er Michael der ligger og plasker rundt foran monumentet!

 

Turen tilbage mod havnen bød på flotte scener, med andre huler i klipperne, og flotte formationer af lava.

Men det mest fantastiske var at vi på et tidspunkt blev fulgt af en flok delfiner. Der var mindst 20! de svømmede rundt om båden, sprang op og snorede rundt, som om de blev betalt for det.

Dette her billede er ingenting i forhold til det vi var vidner til med delfinerne. De sprang lodret op af vandet, og snoede rundt om sig selv. Ikke bare en gang, men igen og igen. Det var virkelig fantastisk.

 

 

 

Da vi kom tilbage til hotellet, fik vi lige et bad og så var det tid til at køre nord på. Vi havde hørt om et smukt sted hvor vi kunne se kløfter og strand.

Da vi var kommet næsten derop holdt vi ind et sted hvor der stod en stor statue af kong Kamehameha I, I huset lige ved siden af var der nogle ældre damer der dansede hula dans, det er en meget langsom og sensuel dans. Det er fasinerende at se at de kan danse sådan, som Michael siger: med sving i hofterne selv i deres alder.

 

Hvad så Rasmus, er det ikke et sejt klatretræ?

Da vi nåede Pololu Valley Lookout, parkerede vi bilen og gik hen til udsigtpunktet. Herfra kunne vi se langt ned til havet, hvor der har en strand. Der stod advarselsskilte om at det var farligt at bade, at man skulle passe på ikke at blive trukket med ud af strømmen. Det mindede lidt om Vesterhavet. I modsatte retning kunne man sen langt ind i en stor frodig dal. Det var rigtig flot. Selv om skyerne hang lavt, og det var lidt diset.

Udsigt ned mod vandet fra Pololu Valley udsigtspunktet.
Udsigt ned mod dalen fra Pololu Valley udsigtspunktet.

Så var det tid at køre tilbage. Fordi klokken var blevet mange, valgte vi den samme vej tilbage til Kailua Kona, som vi var kørt ud. Vi var hjemme ved hotellet lidt i syv. Nåede lige at se solen gå ned, mens vi sad og spiste vores aftensmad.

Oppe på værelse faldt Lone i søvn kl 2000, mens jeg IGEN måtte skrive dagbog.:-)

Ja ja Mihael men det var kun havldelen af dagen du havde skrevet om, jeg skrev resten da jeg vågnede.